Hvad skal du bruge af hundeudstyr til din lille hvalp?

En lille logrende fjollet hvalp i hjemmet skaber kaos og kærlighed. Du har måske fulgt hvalpens opvækst fra den var helt lille. Måske endda inden den blev født. Altså betyder den lille pelsklump meget for dig. Udover kærlighed og kærlige klap har den lille brug for noget udstyr. Der findes meget tilbehør hunde, men her er en lille liste over det vigtigste hundeudstyr, der er behov for med en lille kaosmaskine i hjemmet:

  • Halsbånd (her er det en god idé at købe flere i forskellige størrelser, så halsbåndet kan følge hvalpens vækst).
  • Sele (du bør ikke bruge halsbånd til gåture, da det giver spændinger i hundens forparti.)
  • Lovpligtigt hundetegn med navn, adresse og telennummer på ejer. (Hvis ikke der er hundetegn på hunden, hvis den bliver fundet af fremmede, bliver den indleveret til internat. Det er så dig som ejer, der skal betale for opholdet der.)
  • Hundekurv (en hundekurv der passer til størrelsen på den voksne hund er fint. Den kan fores og stoppes med puder og tæpper så længe hvalpen er lille.)
  • Legetøj, masser af bidelegetøj da en hvalps tænder klør voldsomt.
  • Tandbørste (hvis du lærer din hund at få børstet tænder fra lille, er det en fordel senere.)
  • Negleklipper og eventuelt børste.
  • Mad- og vandskåle.
  • Foder og godbidder.

Hvalpetræning er godt for både hvalp og ejer.

Udover det vigtigste udstyr er det også en god idé at tilmelde jer et lokalt hvalpetræningshold. Du lærer det basale og hvalpen, og måske også dig, får nye venner.

Skriv et svar